1940 - 1947

Suspenderet og nedrykket
Holger Hansen var en af de spillere, som Hitler snød for debut i Danmarksturneringens 2.div. i 1940. På grund af 2. Verdenskrig og Tysklands besættelse af Danmark blev Danmarksturneringen suspenderet, fordi rejser mellem landsdelene blev for besværlige. Holger Hansen, der startede som drengespiller i VB i 1929, havde haft sin første optræden på VB’s førstehold i 1939 og tilkæmpede sig snart en fast plads på holdet, hvor han siden blev anfører for VB’s divisionshold, men 2.div.spiller blev han aldrig.

Havde Hitler snydt Holger Hansen og VB i 1940, gjorde DBU’s bestyrelse det samme, da Danmarksturneringen skulle genoptages efter krigens afslutning. VB blev nemlig trods oprykningen i 1940 placeret i 3.div. i den nye Danmarksturnering, der blev spillet i sæsonen 1945-46. Skønt VB protesterede og forsøgte at indbringe DBU-bestyrelsens afgørelse for unionens ordens- og amatørudvalg, blev afgørelsen ikke ændret. VB var en af de klubber, der blev ofret, for at DBU-bestyrelsesmedlemmer kunne få deres egne klubber med i 2.div.

Der var ingen saglige, sportslige argumenter for, at VB ikke skulle avancere til 2.div., sådan som klubben var berettiget til efter oprykningen i 1940. I de turneringer, der var blevet spillet i krigsårene, havde VB klaret sig bedre end et par andre jyske klubber, som blev placeret i 2.div. I 1940-41 sluttede VB som nummer seks ud af syv hold i kreds 1. I 1941-42 var der ti hold i kredsen, hvor VB blev nr. otte med 16 points for 18 kampe. I 1942-43 opnåede VB 17 points i 18 kampe, hvilket rakte til en sjetteplads. I 1943-44 blev det til en ottendeplads med 14 points for 18 kampe. I 1944-45 blev turneringen splittet yderligere op. VB spillede hjemme og ude mod Vejen og Esbjerg fB og fik kun et point ved uafgjort mod Vejen.

Talte for døve øren
Fire kampe på en hel sæson i et krigsår lod DBU danne baggrund for VB’s degradering til 3.div.. VB’s berørte bestyrelse skrev i meget skarpe vendinger breve til DBU, og argumenterede i pressen for, at VB burde med i 2.div., som klubben havde kvalificeret sig til at deltage i. Bl.a. hæftede VB sig ved, at klubben i krigs-turneringerne havde klaret sig bedre end tre jyske klubber, der var kommet med i 2.div.. Det var Aalborg Chang, Esbjerg fB og Randers Freja. DBU-bestyrelsesmedlemmernes klubber var derimod kommet med i divisioner, de egentlig ikke var kvalificeret til. Eilif Andersen fik B 1901 med i 2.div., skønt klubben, skulle have spillet 3.div. i 1940-41. Det var B 1901, VB skulle have afløst i 2.div.. Ligeledes fik Kaj Eriksen Aalborg Chang med, uden kvalificering. Egon Larsen fik Odense KFUM i 3.div., uden tidligere deltagelse i Danmarksturneringen.

Det lugtede langt væk af, at DBU-bestyrelsesmedlemmerne varetog egne klubbers interesser i stedet for at fungere som neutrale sagkyndige. På trods af VB’s stærke argumenter, gav DBU-lederne sig ikke. Det hjalp heller ikke, at Jydsk Boldspil Unions formand Niels Madsen, overfor VB-repræsentanter erkendte, at han havde været klar over, at VB i 1939-40 havde kvalificeret sig til 2.div., hvorfor VB måtte starte forfra i 3.div. i sæsonen 1945-46, hvor det blev til en tredjeplads med 22 points for 18 kampe. OB vandt med 29 points foran Odense KFUM med 26 points. I sæsonen 1946-47 var der 11 klubber i 3.div., og VB sluttede igen blandt de bedste. Det blev til en fjerdeplads med 26 points for 20 kampe. Brønshøj vandt 3.div. med 30 points og Odense KFUM med 26 points.