1961

Prøvelser på målmandsposten
”Det er vel det, man har en målmand til”. Erling Sørensen – måske bedre kendt som ”Linge” – brugte aldrig selv de store ord om sine præstationer, men hans præstationer som målmand var store og mange. Han debuterede på divisionsholdet i august 1957 og var fast mand til 1961, hvor VB, som ”Linge” siger – ”havde en ræveskidt sæson”. Før sæsonen havde de såkaldte eksperter udråbt AGF, KB og VB som ”de tre store”, der skulle kæmpe om guldet.

VB fik da også den bedst tænkelige start med en 2-0 sejr over OB, men så begyndte VB at vise svagheder. Og da Spilleudvalget ikke mente, at Erling Sørensen levede op til formuleringen ”det er vel det, man har en målmand til” blev han for første gang i sin karriere sat af holdet d.7. maj til kampen mod B 1903. Han blev afløst af Flemming Trøst Poulsen, og VB vendte en række dårlige kampe og vandt 1-0. Allerede ugen efter var Erling Sørensen dog tilbage mellem stængerne, men det blev bestemt ikke hans dag. VB førte 2-0 mod KB, da VB-målmanden gik helt forkert af et frispark, som stille og roligt havnede i netmaskerne. Så røg Erling Sørensen for anden gang ud i kulden og blev afløst af Heinz Hildebrandt.

Med Heinz Hildebrandt på mål vandt VB 4-0 over AIA. Nu havde VB fundet den rigtige målmand, ”så nu skulle det nok gå”, sagde VB-lederne. Men i forårets sidste kamp tabte VB igen, denne gang 2-5 til Køge. VB sluttede forårssæsonen som nr. otte af de 12 hold, kun to points foran Skovshoved på sidstepladsen. Efterårssæsonen blev indledt d.20. august mod Køge, og VB fortsatte nedturen. Denne gang vandt sjællænderne med ikke mindre end 7-3. Erling Sørensen måtte stadig overvære kampen fra tilskuerpladserne. Det blev ikke bedre i de følgende kampe, og d.1. oktober blev VB i Esbjerg klædt af til skindet af EfB, der vandt så sikkert som 6-1.

Erling tilbage som målmand
VB var nu nr.11 i 1. division, og der var kun fem kampe tilbage. Nedrykningsspøgelset blev set overalt. Redningsmanden skulle blive Erling Sørensen, bestemte Spilleudvalget, som hentede ham hjem fra andetholdet. Og man kan med rette sige, at Erling Sørensen kom, så og sejrede. Turneringens sidste fem kampe blev alle vundet, og VB sluttede som nr. syv blandt andet takket være Erling Sørensen, ”men det er vel det, man har en målmand til”.

I landspokalturneringens tredje omgang 1960-61 havde VB besejret B 1901 og skulle i næste runde møde vinderen af kampen EfB- AGF. Med sejr til århusianerne skulle VB møde den evige rival, og optimismen var ikke stor. Den blev afgjort ikke større af, at to af holdets støtter, Peter Poulsen og Knud Herbert Sørensen, måtte melde afbud pga. skader. Pessimismen var ikke ubegrundet, AGF vandt 2-1. I landspokalturneringen 1961-62 var VB med fra tredje runde og trak Kolding IF, som herved fik et stort ønske opfyldt. Kampen blev spillet d.12. november og vundet af VB med 3-1. I fjerde runde trak VB hjemmekamp mod EfB. Kampen var fastsat til d.3. december, men måtte aflyses pga. sne. DBU fastslog, at kampen i stedet skulle spilles søndagen efter. Det passede både VB og vestjyderne dårligt, for spillerne havde nemlig fået juleferie! Efter forhandling med DBU blev kampen udsat til foråret 1962.

VB’s andethold, Jyllandsserien, var hverken top eller bund. Holdet sluttede på en sjetteplads i rækken med 12 hold. Serie 1 sluttede sæsonen på en fjerdeplads, mens serie 2 blev vinder af rækken med 30 points for 22 kampe. VB havde i 1961 håbet at kunne tage et nyt klubhus i brug. Skitserne blev drøftet allerede i januar og ansøgning til Boligministeriet indsendt 20. januar. Først d.4. oktober svarede ministeriet og det blev et nej. Det hed i svaret: ”I et hertil indsendt andragende har Vejle Boldklub søgt om igangsætningstilladelse til opførelse af klubhus… I den anledning skal man meddele, at Boligministeriet ikke for tiden ser sig i stand til at imødekomme andragendet. Ministeriet vil selv…” – Sprogbruget havde i hvert fald gode kår også i 1961.