1978

De første danmarksmestre efter den professionelle fodbolds indtog

1978 blev altså til det år, hvor danmarksmesterskabet for fjerde gang kunne hjembringes til Vejle. Det betød, at VB blev det første hold, der vandt mesterskabet efter betalingsfodbolden blev indført i Danmark. Indtil dette tidspunkt havde det ikke været tilladt at købe spillere i danske klubber, men det blev der lavet om på i Idrættens Hus den 25. februar 1978, hvor DBU’s repræsentantskab tog den skelsættende beslutning at indføre professionel fodbold i Danmark. Af de 111 stemmeberettigede stemte hele 100 for, 10 imod og en enkelt undlod at stemme. Ud af 48 danske klubber ansatte 39 klubber spillere på kontrakt. I alt kom der 530 spillere på kontrakt dette første år med professionel fodbold. På den konto havde VB mistet flere end et helt hold af sine divisionsreserver til andre klubber og blot hentet to til gengæld. VB’s første kontraktspiller var den læreruddannede Fremad Amager-spiller Alex Nielsen, som skulle vise sig at blive et stort og værdifuldt aktie for VB, hvor han tilbragte de næste ti år.

Hele 327 tællende kampe på VB’s divisionshold samt to mesterskaber og en pokalfinale beløb det sig til. Den anden kontraktspiller var Henning Andersen, som havde en fodboldfortid hos B 1909. Begge nye kontraktspillere var med i førsteholdstruppen fra sæsonstart. På amatørsiden fik holdet tilført nye kræfter fra både Tommy Andersen fra VB’s ynglingeafdeling og fra Erik Dahl, Vejen, og Jørn Poulsen, Brande.
1978 blev også til gennembruddet for VB, hvad angår europæisk fodbold. I UEFA Cup’ en for pokalvindere nåede holdet helt til kvartfinalen, hvor VB måtte sande at tabe til hollandske FC Twente Enschede. Efter som vejlenserne havde trænet hårdt og intens op til kvarfinalekampene var kampformen på plads, da den hjemlige mesterskabsturnering blev fløjtet i gang.

Vejen til mesterskabet

Forårssæsonen:

I turneringens første kamp skulle VB møde Køge på udebane. Træner Poul Erik Bechs grundige og hårde forberedelser med holdet bar hurtigt og kontant frugt – med en 3-0 sejr kunne VB’erne vende meget tilfredse hjem. Også i de næste kampe kom de mange anstrengelser fra de europæiske kampe spillerne til gode. Efter syv spillede kampe var VB stadig ubesejret, forårets første og eneste nederlag blev mod B 1903 på udebane, hvor københavnerne helt fortjent vandt med 1-0. Resten af forårssæsonen bød på to uafgorte kampe og fem sejre. Allerede efter tiende runde lå VB’erne i toppen af 1. division og endte foråret med at indkassere 23 points for de 15 kampe. Afstanden ned til de nærmeste to forfølgere, B 1903 og KB, var på hele tre points.

Efterårssæsonen:

Førerpositionen i turneringen beholdt VB i alle efterårets 15 kampe, selv om de første kampe var af stærkt variende karakter. I sæsonens premierekamp måtte vejlenserne lide den tort at se forfølgerne fra KB snuppe en 1-0 sejr foran næsen på dem. I efterårets anden kamp fik holdet en sand genrejsning, hvor de slog Randers Freja med 5-0. Da holdet syv dage efter, den 20. august, mødte EfB, var gassen imidlertid gået af målballonen – esbjergenserne vandt kampen overbevisende 3-0. Med sejre i de næste fire kampe vendte bøtten imidlertid, og efter den lidt turbulente start kunne VB få sine nye forfølgere på behørig afstand. Forfølgerne fra forårsæsonen B 1903 og KB sagtede begge agterud i pointstillingen, i stedet var det EfB og AGF, som markerede sig som konkurrenter til mesterskabet.
I den ottende kamp satte Slagelse dog en kæp i hjulet for endnu en VB-sejr, og VB’erne måtte returnere til Vejle med et 4-1 nederlag i bagagen. Den følgende kamp mod Kastrup endte uafgjort 2-2, og de næste to hjemmekampe mod Skovbakken og Frem endte begge med sejre til Vejleholdet. AGF blev VB’ernes næste alvorlige hurdle, topopgøret endte med en 3-0 sejr til århusianerne. Med det spil bliver VB ikke dansk mester, skrev Vejle Amts Folkeblad efter nederlaget, hvor spillerne virkede trætte og udbrændte. Som Fugl Føniks rejste vejlenserne sig hurtigt fra asken og sørgede for, at VAF’s kommentar godt og grundigt blev gjort til skamme. I den næste kamp blev B 93 besejret 2-1, hvorefter det var tid til at spille turneringens næstsidste kamp.

VB skulle møde B 1901 ude, og en sejr i denne kamp ville betyde, at VB allerede nu kunne sikre sig mesterskabet. Og det blev til en sejr. Med 2-1 over B 1901 kunne VB for fjerde gang i klubbens historie kalde sig dansk mester. Jan Knudsen og Tommy Andersen scorede kampens to vejlensiske mål. Det danske mesterskab var således en kendsgerning, allerede inden sæsonens sidste kamp mod Køge skulle spilles. Selv om VB umiddelbart havde sit på det tørre, gjaldt det både æren og årets topscorerpris i hjemmekampen mod Køge. Med hver 59 mål i turneringen lå VB side om side med OB. Eftersom OB ’kun’ vandt med 4-1 over Næstved, sikrede VB sig prisen og de 45.000 kr., der fulgte med, da de slog deres mesterskab fast med en 5-1 sejr over køgenserne.
VB opnåede i alt 44 point for 30 kampe. Fire points efter kom EfB, der fik således fik sølv, og på tredjepladsen kom århusklubben AGF med 39 point. Forfølgerne fra forårssæsonen, B 1903 og KB, endte hver især med en 5. og 6. plads og hhv. 35 og 34 points. Med mesterskabet kvalificerede VB sig til Europa Cup’en for mesterhold.

De fodboldfestlige 70’ere
1970’erne var generelt et veritabelt festfyværkeri af triumfer for VB, hvor rækken af hjembragte titler og mesterskaber voksede betydeligt. Hele tre danmarksmesterskaber kom i hus – 1971, 1972 og 1978. I 1972 blev det endda til The Double for anden gang i VB’s historie, som også i 1958 kunne bryste sig af samme titel. De helt store fodboldhelte på Vejle Stadion i 70’erne talte bl.a. Allan Simonsen, Ulrik le Fevre, Alex Nielsen, Steen Thychosen, Flemming Serritslev og Karsten Lund.